Jeg er den underviser med måske den bedste baggrund for at skabe målbare resultater for mine kunder.
Eksempelvis har jeg arbejdet i Socialtilsynets sekretariat med vurderinger af indberettede magtanvendelser, godkendt og re-godkendt tilbud inden for serviceloven og socialtilsynsloven.
Derudover har jeg arbejdet som tilsynskonsulent i Danmarks 3. største kommune, Aalborg Kommune, hvor jeg blandt andet var med til at implementere et større fokus på forståelse af reglerne om magtanvendelse og ikke mindst forebyggelse af magtanvendelser.
Og før alt dette, har jeg arbejdet som uddannet pædagog i mere end 15 år. Om det gør mig til den bedste, dygtigste eller eneste underviser med relevant baggrund, ved jeg ikke. Men det er egentlig også irrelevant. Det betyder bare, at jeg ved, hvad jeg snakker om, og formidler kompleks indhold, så det giver mening for jer og jeres praksis.
Det betyder også, at jeg med min baggrund kan sætte mig ind i, hvilke udfordringer I står overfor i den pædagogiske praksis. Dette bringer jeg i spil i min undervisning, hvor det bedste udfald kommer af at involvere jer i jeres problemstillinger i jeres praksis. Dette gør undervisningen nærværende og relevant for jer. Og det har den dejlige effekt, at det komplekse sætter sig fast hos jer.
Jeg hjælper alle slags tilbud og opholdssteder med at blive klogere på reglerne, det har jeg blandt andet gjort for Aalborg Kommune som ekstern underviser, og større private organisationer som Blå Kors' sociale tilbud. Derudover har jeg som gæsteunderviser ved UCN - University College Nordjylland, den fornøjelse at undervise pædagogstuderende i lovgivningen om magtanvendelse, så de har de bedste forudsætninger for praksis efter endt uddannelse.
Mit efterår ser fornuftigt ud, men erfaringen er, at man skal være ud af start hullerne, hvis man vil sikre sig et kursus inden juleferien.
Jeg er uddannet pædagog fra University College Nordjylland fra 2008 og cand.pæd. i pædagogisk sociologi fra Aarhus Universitet fra 2015. Her er min erfaring siden da:
Reglerne om magtanvendelse er komplekse. Jeg hjælper medarbejdere og ledere på Børne- og ungehjem samt Botilbud med at forstå lovgivningen i en pædagogiske kontekst, så den er forståelig og anvendelig i praksis.