Lov om voksenansvar trådte i kraft de. 1. januar 2017, og har helt overordnet til formål at beskytte børn og unge mod overgreb og forebygge unødvendig magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Loven beskriver i hvilke situationer, der helt undtagelsesvist må anvendes magt som led i varetagelsen af den daglige omsorg for de anbragte børn og unge.
1 juli 2024 blev servicelovens bestemmelser om magtanvendelse revideret, og lov om voksenansvar fik ligeledes en opdatering.
Endvidere skal loven tydeliggøre, at ansvaret for den daglige omsorg******for barnet eller den unge ved en anbringelse overgår til de voksne på anbringelsesstedet
I Børne- og Familieafdelingen gælder reglerne på de fleste døgninstitutioner for børn og unge. Dog med undtagelse af aflastningstilbuddene. Reglerne gælder for alle medarbejdere, der udfører pædagogisk arbejde med de anbragte børn og unge (altså ikke eksempelvis kontor- og rengøringspersonale).
Reglerne er ikke gældende på hverken dagbehandlings- eller aflastningstilbud, omend målgrupperne her ofte er sammenlignelige med målgrupperne på de omfattede døgninstitutioner. Praksis på dagbehandlings- og aflastningsområdet er beskrevet i afsnittet ”Særligt for dagbehandlings- og aflastningstilbud”.**Men helt kort sagt, så skal disse tilbud anvende reglerne, som var de omfattet.
Disse retningslinjer omfatter ikke bestemmelserne omkring godkendte sikrede afdelinger og delvist sikrededøgninstitutioner, da der ikke er placeret sådanne i Aalborg Kommune. Ligeledes behandles bestemmelserne for plejefamilier ikke i disse retningslinjer.
Lov om voksenansvar og den tilhørende bekendtgørelse bygger helt grundlæggende på en række frihedsrettigheder, der sætter grænser for, hvilke indgreb, der kan foretages i en borgers frihed. Der er tale om helt grundlæggende rettigheder, som vi alle har og som kræver en særlig lovgivningsmæssig adgang/hjemmel, hvis der skal gribes ind i disse med magt.
De grundlæggende rettigheder er bl.a. beskrevet i grundloven og internationale konventioner (Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Børnekonventionen, Handicapkonventionen). Det handler om personlig frihed, boligens ukrænkelig, brevhemmelighed, den personlig ejendomsret – og ikke mindst retten til omsorg, inddragelse og selvbestemmelse.
Selvbestemmelsesretten er en grundlæggende og universel ret, som alle besidder. Det er Individets ret til autonomi - dvs. ret til at bestemme på egen hånd uden indblanding fra anden side. Og det er individets ret til integritet - dvs. ret til at bestemme over forhold, der angår en selv.
Selvbestemmelsesretten vokser med barnet, forstået på den måde, at en ung på 16 år har mere selvbestemmelsesret end et barn på 2 år. Omvendt fylder omsorgspligten også mere i omgangen med de helt små børn end med unge tæt på de 18 år.
Der er tale om magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten, hvis der foretages indgreb i de nævnte rettigheder, uden der foreligger et samtykke (frivillighed). Eksempler på magtanvendelse og indgriben i selvbestemmelsesretten:
· Fysisk magtanvendelse
· Frihedsberøvelse
· Fratagelse af ejendele
· Undersøgelse af værelse
· Personundersøgelse
· Elektronisk overvågning
· Begrænsning i kommunikation
Magtanvendelse må udelukkende anvendes, når forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolutpåkrævet. Udgangspunktet er, at magtanvendelseikkeer tilladt.
Magtanvendelse kan ikke erstattesocialpædagogisk bistand, omsorg og pleje. Alle muligheder ift. frivillighed skal være afsøgt og alle pædagogiske muligheder skal konkret være udtømt, før magt kan blive en mulighed.
Magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal altid stå i rimeligt forhold****til det der søges opnået (proportionalitetsprincippet). Dvs. at indgreb i de grundlæggende rettigheder kun må gennemføres, hvis formålet med indgrebet ikke volder en uforholdsmæssigt krænkelse af barnet eller den unge.
Magtanvendelse skal altid være tilpasset forholdene (skånsomhedsprincip/mindste indgriben princip). Det skal i en hver situation overvejes, hvad der vil være det mindst indgribende indgreb – og ikke blot det letteste. Magtanvendelse skal altid foretages så skånsomt som muligt – og udgør den sidste udvej i forsøget på at hjælpe barnet eller den unge.
At skabe faste rammer, forudsigelighed og struktur er en socialpædagogisk opgave. Magtanvendelse kan aldrig bruges til at sikre efterlevelse af rammerne – det er udelukkende en socialpædagogisk opgave. Magtanvendelse kan derfor aldrig bruges**** til at gennemføre en fastlagt struktur eller aftalt behandling. Magtanvendelse kan aldrigbruges til at fastholde pædagogens voksenrolle, hvis barnet eller den unge ikke følger anvisninger – igen er det udelukkende en socialpædagogisk opgave.
Magtanvendelse skal altid følges op med tryghedsskabende tiltag i forhold til barnet eller den unge. Indgriben med magt er til en hver tid en voldsom og nedværdigende oplevelse for et barn eller en unge, og ubalancen i relationen skal efterfølgende forsøges genoprettet.
Alle børn og unge har ret til omsorg og tryghed og skal behandles med respekt for sin person.
Ansvaret for at varetage den daglige omsorg overgår til personalet på anbringelsesstedet, når et barn eller en ung anbringes. Dette ansvar indebærer bl.a. at personalet som led i varetagelsen af denne omsorg kan foretage nødvendige indgreb i barnets eller den unges selvbestemmelsesret for at sikre barnets eller den unges interesser – herunder sikre, at barnets eller den unges fysiske og psykiske behov opfyldes, og at barnet eller den unge opbygger kompetencer til at indgå i sociale relationer, trives og modtager læring.
Omsorgen skal varetages ud fra en konkret afvejning af barnets eller den unges grundlæggende rettigheder og under hensyntagen til barnets eller den unges alder, modenhed og funktionsniveau – samt med efterlevelse af proportionalitetsprincippet.
Der er i voksenansvarsloven fastsat særlige regler om anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer over for børn og unge som har betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne (se afsnittet: Alarm- og pejlesystemer over for børn og unge med nedsat psykisk funktionsniveau).
Men derudover er der ikke nogen særskilt regulering om magtanvendelse over for børn og unge med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse på det sociale område. Voksenansvarsloven indeholder således ikke bestemmelser om fx fastspænding til kørestol, seng, stol eller andet for at forhindre fald m.v. Men ift. børn og unge med nedsat funktionsevne kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at beskytte mod at lide personskade – fx hvis der er risiko for at barnet eller den unge falder ud af sengen eller ned af en stol. En stofsele kan i disse tilfælde anvendes til at forhindre fald og personskade.
Hvis der er risiko for, at et barn eller en ung vil blive udsat for væsentlig personskade, må det i det enkelte tilfælde vurderes, om det som led i omsorgen, vil være nødvendigt at fastgøre vedkommende til en kørestol, seng eller andet hjælpemiddel - fx at bruge sengeheste, stol, særlige seler til bilkørsel eller toilet med stofseler. Det skal dog altid overvejes, om det er muligt at bruge andre mindre indgribende metoder- fx hvis et barn med dårlig balanceevne og delvise lammelser eller hyppige spasmer kan forhindres i at falde ud af sengen ved at anbringe madrassen tæt ved gulvet.
Når flere skal bo under samme tag, kan det være nødvendigt med nogle fælles spilleregler. Anbringelsestilbuddet kan derfor udarbejde en husorden, hvori man opstiller de regler og retningslinjer, som er nødvendige for at få stedet til at fungere efter formålet.
Når man som tilbud udarbejder en husorden, kan det med fordel være med inddragelse af børnene/de unge – og evt. deres forældre eller forældrerepræsentanter. Husordenen skal være nedskrevet og kendt af alle – både personalet, børnene/de unge og forældremyndighedsindehavere.
En husorden kan eksempelvis indeholde:
· Hygiejnemæssige minimumskrav
· Rygeregler
· Forbud mod indtagelse og besiddelse af alkohol
· Regulering ift. mobiltelefon (fx ikke foregå i fællesrum, under måltider, efter sengetid o.l.)
· Sengetider
· Tidspunkt for ro på værelserne
· Regler vedr. måltider
· Regler for fjernsynskiggeri, computeranvendelse o.l.
· Besøgstider (fx ikke i skoletiden og efter kl. 21 på hverdage)
En husorden skal som udgangspunkt gælde for alle husets beboere, medmindre der er saglige grunde til at gøre forskel (fx sengetider ift. alder). Endvidere kan husordenen ikke indeholde regler, der uforholdsmæssigt begrænser børnenes/de unges rettigheder - fx kan en husorden ikke indeholde regler, der helt afskærer børnenes/de unges adgang til bevægelsesfrihed, til elektroniske medier eller til samvær med eller besøg af andre.
Manglende efterlevelse af en husorden giver ikke hjemmel til magtanvendelse. Det er en pædagogisk udfordring, der skal søges løst med socialpædagogisk bistand, dialog og omsorg.
Rusmiddeltest kan tages i anvendelse, når et barn eller en ung har et erkendt eller formodet misbrug. Men der skal forelægge et informeret og frivilligt generelt samtykke til anvendelse af rusmiddeltest. For børn under 12 år skal forældremyndighedsindehaveren afgive det generelle samtykke. For børn over 12 år gælder eget samtykke.
Et generelt samtykke kan være både mundtligt og skriftligt. Men et skriftligt bør efterstræbes. Et generelt samtykke gælder i ubegrænset tid. Men kan til en hver tid kaldes tilbage.
En konkret rusmiddeltest kan kun gennemføres, hvis barnet eller den unge medvirker frivilligt – også selvom der forelægger et generelt samtykke! Forældremyndighedsindehaver og rådgiver skal orienteres om aflæggelse af test – og herunder om testresultatet.
Rusmiddeltest må ikkeanvendes rutinemæssigt. Det skal altid bero på en konkret vurdering i en konkret situation – hvis barnet erkender et misbrug eller hvis der er bestemte grunde til at antage at barnet eller den unge har indtaget rusmidler.
Fysisk guidning er ikke magtanvendelse og skal ikke indberettes. Fysisk guidning er fx når man med fysisk kontakt angiver, at barnet skal følge med eller standse op - fx ved at lægge en hånd på skulderen eller tage barnet i hånden.
Fysisk guidning er primært tænkt til mindre børn under skolealderen eller børn og unge med funktionsnedsættelser mhp. at undgå, at barnets sundhed og udvikling lider skade. Fx kortvarigt fastholde et mindre barn for at iklæde flyverdragt, inden barnet skal ud i vintervejret.
Fysisk guidning må anvendes, når det vurderes at være nødvendigt for varetagelsen af den daglige omsorg og voksenansvaret – eller af hensyn til tryghed og trivsel i tilfælde, hvor barnet eller den unge generer elle udøver chikane over for andre.
Fysisk guidning må kun anvendes kortvarigt. Bemærk at fysiskguidning ikke er at føre – hvis barnet gør markant modstand, skal den fysiske guidning ophøre, eller betingelserne for fysisk magtanvendelse skal være tilstede - se afsnittet ”Fysisk magtanvendelse”
**
Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på anbringelsessteder, må kun ske undtagelsesvis og må aldrig erstatte omsorg og socialpædagogisk støtte. Forud for enhver form for magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal personalet afsøge alle muligheder for at opnå barnets eller den unges frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning.
I tilfælde hvor det bliver nødvendigt at anvende magt eller andre former for indgreb i selvbestemmelsesretten, skal indgrebet stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Den mindst indgribende foranstaltning skal altid anvendes.
Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal udøves så skånsomt og kortvarigt, som omstændighederne tillader, og medstørst mulig hensyntagen til barnets eller den unges integritet. I en magtanvendelse skal der ligeledes tages hensyn til andre tilstedeværende, således unødig krænkelse bliver undgået.
Det er IKKE tilladt at fiksere, ydmyge eller udføre anden nedværdigende behandling.
Afværgehjælp kan anvendes kortvarigt, når det er nødvendigt for at forhindre ødelæggelse og beskadigelse af ting af ikke ubetydeligt omfang(under ting hører også dyr). Det kan både være egne eller andres ting af stor værdi – herunder både materiel og affektionsmæssig værdi. Afværgehjælp kan også anvendes, hvis der sker gentagende eller omfattende ødelæggelser af ting af mindre værdi – fx hvis barnet i raseri kaster med stedets service, drikkeglas m.v.
Formålet med bestemmelsen er at hindre, at barnet eller den unge ødelægger og beskadiger egne eller andres ting og eventuelt pådrager sig et stort erstatningskrav eller får forårsaget skade på noget af høj affektionsværdi for enten dem selv eller andre.
Udgangspunktet er at fysisk magtanvendelse er forbudt.****Det kan dog på anbringelsestilbuddene undtagelsesvist være tilladt at anvende magt i helt konkrete tilfælde:
Hvis et barn eller en unge udviser en adfærd, der er til fare for sig selv eller andre, kan barnet eller den unge fastholdes eller føres til et andet opholdsrum. Det er det pågældende personale, der er tilstede i den konkrete situation, der vurderer, om betingelserne for at foretage et indgreb er opfyldt.
Med kriteriet om, at udvise en adfærd, der er til fare for sig selv eller andre, menes situationer, hvor barnet eller den unge står lige over for eller er i gang med at skade sig selv eller andre. Det er således ikke tilstrækkeligt med en formodning om, at barnet eller den unge vil foretage sig noget, der kan være til skade for sig selv eller andre.
Hvis et barn eller ung ikke frivilligt vil udlevere sin mobiltelefon eller stoppe med at spille, har lederen eller dennes stedfortræder mulighed for at give personalet tilladte til, at anvende fysisk magt, når det ud for et sundheds- og omsorgsperspektiv er nødvendigt for midlertidigt at kunne inddrage en mobiltelefon og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr efter § 15 b.
Hvis et barn eller ung er i besiddelse af euforiserende stoffer eller alkohol, har personalet på et opholdssted eller en døgninstitution muligheden for at fratage et barn eller en ung euforiserende stoffer eller alkohol. Alkohol kan alene fratages, hvis barnet eller den unge ved besiddelsen overtræder regler i husordenen, eller hvis opholdsstedet eller døgninstitutionen vurderer, at det er nødvendigt for at sikre barnets eller den unges trivsel, sundhed og udvikling. Såfremt barnet eller den unge modsætter sig at udlevere euforiserende stoffer eller alkohol, men det ville kunne fratages f.eks. barnet eller den unges hånd, uden at barnet eller den unge bliver fastholdt, er der ikke tale om magtanvendelse. Såfremt der vil være brug for at fastholde et barn eller en ungs hånd eller krop kortvarigt, vil der være tale om en magtanvendelse.
Ved trusler om vold skal der i den enkelte situation være reel og begrundet risiko for, at barnet eller den unge vil foretage handlingen. Chikanerende eller provokerende adfærd er ikke i sig selv nok til at udgøre en risiko.
Ved fastholdelse forstås fysisk fastholdelse fx ved at holde fast om barnet eller den unge – at man lægger armene omkring det, mens man står stille. Det må aldrig omfatte vold, herunder foregreb, slag eller spark. Personalet må heller aldrig lægge sig oven på barnet eller den unge og fastholde vedkommende med sin kropsvægt.
**Ved fører til et andet opholdsrum forstås,**at et barn eller en ung kan føres til et andet lokale på anbringelsesstedet fx eget værelse. Mindre børn kan evt. bæres. Større børn eller unge kan fx føres ved, at der holdes fast i hånden eller med armen rundt om barnet eller den unge. Det er afgørende, at barnet eller den unge ikke lider nogen overlast.
Fysisk magtanvendelse skal altid tilpasses forholdene i den konkrete situation og forsøges begrænset til det absolut nødvendige. De generelle principper bag lovgivningen skal altid efterleves – jf. tidligere afsnit ”Generelle principper bag lovgivningen”
Som et led i omsorgspligten kan et barn eller ung, der er rømmet, føres tilbage til institutionen, hvis han/hun udviser en adfærd, hvor der er risiko for skade på barnet selv eller på andre. En tilbageførsel er betinget af, at barnet eller den unge er rømmet og ikke har tænkt sig at vende tilbage. Det er således ikke tilstrækkeligt, at barnet eller den unge har forladt stedet uden aftale eller ikke kommet tilbage som først aftalt.
Hvis et barn eller ung har forladt stedet uden aftale eller ikke kommet tilbage som aftalt, er det derfor vigtig først at afsøge årsagen til fraværet. Det skal forsøges at opnå kontakt med barnet/den unge mhp en forsikring om, at barnet eller den unge har det godt og vil vende tilbage til stedet. Personalet må igennem dialog og socialpædagogisk indsats bestræbe sig på at overbevise barnet eller den unge om frivilligt at vende tilbage til institutionen.
Det er en betingelse for at kunne tilbageføre med magt, at barnet eller den unge har en adfærd der kan medføre risiko for skade på barnet elle den unge selv eller på andre. Det må altid bero på en konkret vurdering, hvor barnets eller den unges alder, modenhed og funktionsniveau skal tages i betragtning. Det kan eksempelvis være en 8 årig der stikker af om natten eller en 13 årig, der stikker af til et misbrugsmiljø. I begge tilfælde vil der være et beskyttelses- og omsorgshensyn, der kan give adgang til tilbageførsel.
Hvis et barn eller en ung tilbageførers, skal der gives en orientering til rådgiver og til forældremyndighedsindehaver – og politiet skal varsles hvis det vurderes nødvendigt.
Der kan i Børn og unge-udvalget træffes afgørelse om****tilbageholdelse i op til 14 dage af et barn eller en ung i forbindelse med eller unger en anbringelse.
For at Børn og unge-udvalget kan træffe en sådan afgørelse, skal to betingelser være opfyldt:
· Det må anses for at være af afgørende betydning for at imødekomme et barns eller en ungs særlige behov for støtte, og
· Det vurderes at have afgørende betydning for den socialpædagogiske behandling
Børn og unge-udvalget træffer afgørelse om bestemmelsen kan finde anvendelse og derefter træffer rådgiver afgørelse om, hvor mange af de max. 14 dage tilbageholdelsen skal vare.
Ved afgørelse om tilbageholdelse under anbringelsen kan rådgiver efterfølgende træffe afgørelse om, at de 14 dag kan forlænges med op til yderligere 14 dage, hvis særlige forhold gør sig gældende.
Tilbageholdelsen på anbringelsesstedet kan ske ved at anvende fysisk magt i form af fastholdelse for at forhindre barnet eller den unge i at forlade anbringelsesstedet. Fysisk magt må dog ikke anvendes, hvis risikoen for, at barnet eller den unge stikker af kan forhindres på anden og mindre indgribende måde.
Som udgangspunkt er kontrol med breve, telefonsamtaler og anden kommunikation (mobiltelefon og internet) forbudt. Hvis barnets eller den unges kontakt med nærmere angivne personer uden for anbringelsesstedet skal kontrolleres, skalder træffes afgørelse i Børn og ungeudvalget.
Uden afgørelse kan brug af eksempelvis institutionens telefon eller egen mobiltelefon reguleres med relevante husregler (se afsnittet ”Husorden – tilbuddets regler og retningslinjer i hverdagen”) – men ikkekontrolleres.
Er der truffet afgørelse, kan denne føres ud i livet:
· Med samtykke fra og i overværelse af barnet eller den unge at åbne indgående og udgående breve. Hvis barnet eller den unge ikke ønsker et indgående brev åbnet, returneres brevet. Der skal følge forklarende ledersagerskrivelse med til afsender. Hvis barnet eller den unge ikke ønsker udgående brev åbnet, tilintetgøres brevet.
· Med samtykke fra barnet eller den unge at kontroller indgående og udgående telefonsamtaler i form af medhør. Personen i den anden ende skal gøres opmærksom herpå. Indgående telefonsamtale kan afbrydes, hvis barnet eller den unge ikke ønsker medhør på. Personen i den anden ende skal have forklaring herpå. Hvis barnet ikke ønsker medhør på udgående samtale, føres samtalen ikke.
· Som kontrol med e-mail, hvor personalet sammen med barnet eller den unge gennemgår indbakken ift., hvem der er afsender.
Kontrollen gælder ikke breve og andre henvendelser til og fra offentlige myndigheder og til og fra en eventuel advokat.
Som et led i omsorgspligten, kan lederen af et anbringelsessted eller dennes stedfortræder beslutte at inddrage et barns eller en ungs mobiltelefon og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr, i en midlertidig og nærmere afgrænset periode, hvis dette er nødvendigt for at sikre barnets eller den unges trivsel, sundhed og udvikling.
Hoved- og gadedøre kan aflåses indefra i det omfang, disse døre normalt er låste i almindelige hjem for at forhindre tyveri eller besøg af uvedkommende.
Det er vigtigt at være opmærksom på om aflåsning er ensbetydende med at alle børn og unge på stedet er forhindret i at gå ud, hvis de ønsker det (der skal kunne låses op indefra). Er det tilfældet, er man i konflikt med retten til bevægelsesfrihed (der er tale om frihedsberøvelse) Det skal være muligt at forlade boligen gennem en eller flere centralt placerede udgangsdøre. Hvis det er opfyldt, kan andre og mindre centralt placerede udgangsdøre godt være aflåste.
En dørklokke eller lignende ved hoveddøren, som gør opmærksom på færdsel ind og ud, anses ikke for registrering af beboernes færden – og er således tilladt.
Lederen eller dennes stedfortræder af en døgninstitution eller opholdssted kan træffe beslutning om at foretage en undersøgelse af barnets eller den unges person eller opholdsrum. Der skal være bestemte grunde til at antage, at barnet eller den unge er i besiddelse af effekter som medfører, at ordensbestemmelser ikke kan overholdes eller af sikkerhedshensyn, eller at barnet eller den unge overtræder regler om alkohol i en husorden fastsat efter § 4 eller når anbringelsesstedet vurderer, at det er nødvendigt for at sikre barnets eller den unges trivsel, sundhed eller udvikling.
Bestemte grunde kan være påvirkning af euforiserende stoffer eller alkohol, at der mangler skarpe genstande i køkken eller værksted eller der i øvrigt er gjort observationer, der gør det nærliggende at antage, at barnet eller den unge er i besiddelse af effekter i strid med ordensreglementet eller som kan udgøre en fare for den unge selv eller andre.
For begge typer undersøgelse gælder det:
· At mere lempelige metoder skal forsøges først
· Barnet eller den unge skalhave mulighed for først at aflevere de problematiske effekter
· Barnet eller den unge skal orienteres om et evt. indgreb og om årsagen til indgrebet medmindre særligegrunde taler imod
· Indgrebet skal ske så skånsomt som muligt – så barnet eller den unges oplevelse af at blive krænket formindskes mest muligt.
· At denne udføres af mindst to ansatte, medmindre der er tale om særlige omstændigheder
· At andre børn eller unge må ikke overvære det
Undersøgelse af person og rum må aldrig medføre uforholdsmæssig krænkelse eller ubehag. Det vil sige man ikke kan fortage en undersøgelse, der kun udgør ”små” overtrædelser af eksempelvis husregler.
Undersøgelse af person og opholdsrum skal altid stå i rimeligt forhold til formålet. Det må aldrig erstatte omsorg og socialpædagogisk bistand og skal begrænses til det absolut nødvendige.
Der kan af leder (eller en, der er blevet bemyndiget af leder) træffes beslutning om tilbageholdelse af effekter, der findes under en undersøgelse, hvis det skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.
Stedet skal udfærdige en liste over de genstande, der tilbageholdes og barnet eller den unge skal orienteres og have en kopi af listen. Hvis en genstand tilhører anbringelsesstedet kan denne genstand inddrages.
Herudover er der i § 16 indsat et nyt stk. 2, hvorefter lederen af et anbringelsessted eller dennes stedfortræder uden en retskendelse kan beslutte, at der skal foretages en undersøgelse af et anbragt barns eller en ungs person eller opholdsrum, hvis barnet eller den unge overtræder regler om alkohol i en husorden fastsat efter § 4 eller når anbringelsesstedet vurderer, at det er nødvendigt for at sikre barnets eller den unges trivsel, sundhed eller udvikling.
Endelig er det med en ændring til §16, stk. 6, blevet muligt, at lederen eller dennes stedfortræder kan tage alkohol i bevaring, som er blevet frataget barnet eller den unge.
Med opholdsrum menes værelse, skabe eller andre rum, som barnet eller den unge råder over. Med genstande menes kommoder, opbevaringsbokse, tasker og poser i opholdsrummet.
Hvis der sker gennemgang af genstande i opholdsrummet, så skal barnet eller den unge have tilbud om at overvære gennemgangen eller straks bagefter have besked om gennemgangen og resultatet (kan med fordel gives skriftligt).
Ved undersøgelse af person menes:
· Ingen indtrængen i legemet eller nogen egentlig beføling
· Der må foretages klap på tøjet
· Undersøgelse af lommer
· Undersøgelse af sko
· Det kan kræves at barnet eller den unge tager overtøj, hue og sko af.
Et anbringelsessted kan for en afgrænset periode ansøge om at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer over for anbragte børn, der har betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne, når:
· Der er risiko for, at barnet eller den unge ved at forlade stedet skader sig selv eller andre
· Det personlige alarm- eller pejlesystem kan bidrage til at afværge denne risiko og
· Forældremyndighedsindehaveren har givet samtykke til anvendelsen af det personlige alarm- eller pejlesystem.
Ved ansøgning skal der foreligge:
· Samtykke fra forældremyndighedsindehaver
· Dokumentation for at barnet eller den unges synspunkter er tillagt passende vægt i overensstemmelse med den pågældendes alder, modenhed og funktionsniveau.
De alarm- og pejlesystemer, der anvendelse, må ikke være egent til kontinuerligt at overvåge barnet eller den unges færden.
Maksimal løbetid på 4 måneder. Hvis betingelserne fortsat er tilstede, kan der fremsendes en fornyet ansøgning.
Vi har alle efter straffelovens bestemmelser ret til at handle i nødværge/nødret (jf. straffelovens §§ 13 og 14) – en ellers strafbar handling kan blive straffri.
Nødværgehandlinger er som udgangspunkt enhver handling, der er nødvendig for at afværge et overhængende eller påbegyndt angreb på sig selv, og som ikke går ud over, hvad der er nødvendigt i den konkrete situation.
Med straffelovens bestemmelser om nødret gives der mulighed for at afværge skade på andre personer end sig selv eller på ting (kun ting, der ikke tilhører den, der vil gøre skade på tingen). Det man ofrer ved en afværgehandling skal være mindre betydelig end det man redder. Der skal derfor være tale om særligt værdifulde ting.
Lov om voksenansvar indeholder tilsvarende muligheder, hvis vi bliver angrebet (se ”Fysisk magtanvendelse”) eller hvis barnet eller den unge ødelægger eller beskadiger ting af stor værdi (se ”Afværgehjælp”). Men hvis man anvender fysisk magt, som rækker ud over at føre eller fastholde som beskrevet i lov om voksenansvar er der tale om nødværge eller nødret. Det kan eksempelvis være skub, slag eller fratvinge våben med greb, der påfører den unge smerte.
For både nødværge og nødret gælder det, at et angreb skal være enten påbegyndt eller overhængende. At et angreb er overhængende betyder, at det med stor sikkerhed må forudses at ske. At vi ud fra vores kendskab til barnet eller den unge har erfaring med, at pågældende i visse situationer med stor sikkerhed vil reagere voldeligt, er ikke i sig selv nok til at handle i nødværge/nødret. Igen beror det på en vurdering af muligheden for at trække sig tilbage fra konflikten eller aflede barnets eller den unges opmærksomhed.
Angrebet skal desuden være uretmæssigt – ikke fremprovokeret af en magtkamp med de voksne på anbringelsesstedet. Vi må ikke ved vores handlinger eller undladelser i en konkret situation selv have været årsag til konflikten/angrebet. Det er en pædagogisk opgave at søge at fortolke, hvad der protesteres imod og forsøge at korrigere forholdet, så vold undgås.
Enhver form for magtanvendelse skal registres og indberettes i et standardskema fra Socialstyrelsen. Desuden er der en orienteringspligt og en række tidsfrister, der skal overholdes.
**
- Den der forestår magtanvendelsen, skal inden for 72 timer. registrere magtanvendelsen på indberetningsskemaet og sende det til tilbuddets leder.
- Den der forstå magtanvendelsen, skal straks orientere forældremyndighedsindehaver om magtanvendelsen (mundtlig orientering)
- Tilbuddets leder skal indenfor 24 timer, sende kopi af indberetningsskemaet med sine kommentarer til opholdskommunen (anbringende rådgiver)
- Barnet eller den unge skal gøres bekendt med indberetningen og have lejlighed til at ledsage denne med sin egen redegørelse for episoden. Hvis barnet eller den unges redegørelse ikke har mulighed for at blive vedlagt indberetningen, kan den eftersendes.
- Tilbuddets leder skal ved månedens udgang sammen med sine kommentarer indsende kopi af indberetningsskemaerne samt evt. redegørelse fra barnet eller den unge. Barnets redegørelse kan eftersendes, da det i praksis er svært at få en udtalelse fra barnet eller den unge umiddelbart efter en magtanvendelse.
Barnet eller den unge, der har været udsat for magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten, skal gøres bekendt med indberetningen og have lejlighed til at udtale sig om episoden, jf. voksenansvarslovens § 21, stk. 2.
I forbindelse med udfyldelsen af indberetningsskemaet skal personalet eller den specialiserede plejefamilie, som led i omsorgspligten, tale med barnet eller den unge om hændelsen, årsagen m.v. Formålet er, at personalet får forklaret barnet eller den unge, hvorfor det var nødvendigt at anvende magt i den konkrete situation.
Barnet eller den unge får mulighed for at sætte ord på, hvordan situationen blev oplevet af den pågældende. Personalet kan – sammen med barnet eller den unge – finde en løsning på, hvorledes magtanvendelse kan undgås fremover i lignende situationer. Personalet skal i den forbindelse tage hensyn til barnets eller den unges alder, modenhed og funktionsevne.
Hvis barnet eller den unge har en kommunikativ eller kognitiv funktionsnedsættelse, skal der være særlige opmærksomhed på, at barnet eller den unge skal have alders- og handicaprelevant støtte til at afgive sine bemærkninger, eller at der på anden vis tilvejebringes en beskrivelse eller tolkning af barnet eller den unges signaler og reaktioner.
Hvis barnets eller den unges eventuelle udtalelse om episoden ikke kan komme med, inden indberetningen sendes til vedkommendes handlekommune, kan udtalelsen eftersendes. Der kan være mange årsager til, at dette ikke kan nås inden for 72 timers fristen, f.eks. hvis barnet eller den unge er for oprørt og skal have nogle dage til at falde ned
Hvis der er begrundet mistanke om, at der er foretaget en handling, der er undergivet påtale – herunder evt. strafansvar – skal stedets leder eller stedfortræder straks sendes indberetningen videre.
Det er leder eller stedfortræder, der tager stilling til om der er foretaget en handling, der er undergivet påtale. Påtale kan være et egentligt strafansvar, men det kan også være en påtale, der kan have ansættelsesretslige konsekvenser for en medarbejder.
Det er socialtilsynet, der som led i det driftsorienterede tilsyn, skal føre tilsyn med et anbringelsessteds anvendelsen af reglerne i lov om voksenansvar. Der førers herunder tilsyn med, om tilbuddets tilrettelæggelse af den pædagogiske indsats forebygge magtanvendelse. Ligeledes ses der på tilbuddets dokumentation og opfølgning på episoder med magtanvendelse mhp. læring og fremadrettet forebyggelse.
Hvis forholdene på et tilbud tilsiger det, kan socialtilsynet træffe afgørelse om skærpet tilsyn og samtidig udstede påbud om, at der inden for tre måneder skal rettes op på forholdene på tilbuddet.
Socialtilsynet har en særlig klageadgang – ”whistleblower-ordning” for personale, anbragte børn og unge, pårørende eller andre, der oplever bekymrende forhold på et tilbud – herunder efterlevelsen af bestemmelserne i lov om voksenansvar. Det er muligt at være anonym ved henvendelse til socialtilsynets whistleblower.
Tilbuddets leder skal sikre sig, at såvel anbragte børn og unge som forældremyndigheds indehaver er gjort bekendt med reglerne om magtanvendelse – herunder adgangen til at klage.
Anbragte børn og unge, der er fyldt 12 år og forældremyndighedsindehavere kan klage over afgørelser, der er truffet efter lov om voksenansvar (afgørelser i Børne- og ungeudvalget eller fra anbringende rådgiver). Der kan klages til henholdsvis Kommunalbestyrelsen (i praksis til anbringende rådgiver) eller Ankestyrelsen. Klagefristen er 4 uger efter meddelelse om afgørelsen. Klager har som udgangspunkt ikke opsættende virkning (afgørelsen iværksættes).
Klager over anvendelse af magt eller andre indgreb i selvbestemmelsesrettenkan indbringes til anbringende rådgiver. Ligesom barnet, den unge eller pårørende kan henvende sig til socialtilsynet – jf. ovenstående vedr. whistleblower.
Som tidligere omtalt er dagbehandlings- og aflastningstilbud ikke omfattet af lov om voksenansvar. Her er magtanvendelse over for børn og unge reguleret af straffelovens bestemmelser om nødværge og nødret (jf. afsnit: Straffeloven – nødværge og nødret:).
Hvis du har spørgsmål vedrørende magtanvendelsesområdet er du altid velkommen til at kontakte mig på info@socialnavigation.dk eller på. tlf. 20 60 13 00.
Desuden har Servicestyrelsen en del relevante materiale på deres hjemmeside om bestemmelserne i lov om voksenansvar. Her kan du blandt andet finde en række dilemmafilm, cases, undervisningsmateriale og meget mere.
Reglerne om magtanvendelse er komplekse. Jeg hjælper medarbejdere og ledere på Børne- og ungehjem samt Botilbud med at forstå lovgivningen i en pædagogiske kontekst, så den er forståelig og anvendelig i praksis.